11. dec. 2011

Uhm, vanille(ringe)!

Claus Meyer - den herlige mand - har på sin hjemmeside postet en overdrevet lækker opskrifter på vanillekranse!! og den vil jeg da gerne dele med jer!
Du skal bruge:
  • 300 gr. sukker
  • 1 vanillestang (købe-vanillesukker er strengt forbudt!)
  • 300 gr. smør
  • 400 gr. mel
  • 1 æg
  • 50 gr. finthakkede mandler eller mandelmel
Sådan gør du:

  • Skrab kornene ud af vanillestangen og rør kornene godt ud i 2 spsk. sukker. Tilsæt mere sukker af flere gange til kornene er fordelt.
  • Smuldr mel og koldt smør, så det har konsistens som revet parmasan. 
  • Tilsæt resten af ingredienserne og saml dejen. 
  • Kør dejen igennem kødhakkerens stjerneform eller igennem en sprøjtepose med stjernetyl. (Hvis du ikke har sådanne smarte ting, så gør som jeg: rul dem ud i hånden og saml i en ring) 
Bag vanillekransene ved 190 C, indtil de er lydebrune (Ca. 10 min)

 - De er godt nok guf! Mums! Selv til os der afskyr julesmåkager!!! :o) 

8. dec. 2011

Every second is a highlight!


Synger Jessie J i 'Domino' og hvor har hun dog ret! Det er bare med at nyde hver evig eneste glæde der er i livet - om det så er en sms fra en god ven, noget god mad, at blive forfulgt at naboens søde kat - så skal det nydes, for ingen ved hvad der kan ske i morgen - det er jeg om nogen én der kan skrive under på!

Du bliver ikke lykkelig af penge! Måske er du ikke sammen med din eneste ene! MEN så nyd kærligheden og lykken fra dine venner og din familie - det er fandma dem der al in al er der for dig! 

Miss J har en fantastisk måde at skrive tekster på og hendes stemme er helt exceptionel - efter min mening! Jeg håber vi kommer til at høre meget mere fra Jessie, og thumbs up for hendes arbejde indtil videre!

Rock my world into the sunlight
Make this dream the best I've ever known
Dirty dancing in the moonlight
Take me down like I'm a domino

Every second is a highlight
When we touch don't ever let me go
Dirty dancing in the moonlight
Take me down like I'm a domino!

7. dec. 2011

Jeg har absolut intet overskud i bussen!!

Jeg kan sagtens flytte mig for ældre mennesker, der ikke kan stå op - og ja, det tager lidt ekstra tid når de skal af og på bussen - fred være med det, vi skal alle være her!

Eller .. børn der ikke kan styres, folk der lugter og folk der taler HØJLYDT i telefon - skal ikke have lov at tage bussen. Samt kærestepar der æder hinanden (- og det gælder sådan set alle offentlige steder).

En lille tur til banegården og tilbage igen, i aftes, kostede mig en gigantisk hovedpine! På trods af Ankerstjernes søde stemme i mine øre, kunne jeg stadig høre en lille forkælet møgunge skrige skabende fra gulvet af bussen, fordi hun ikke måtte sidde hvor hun ville. Samt en mørk herre med jordens dybeste røst diskutere højlydt i telefonen bag mig. Derudover sad ham den klamme ildelugtende mand (med huen der kun sidder på issen? Hvorfor gå med hue, når den ikke dækker hele hovedet og/eller ørerne?) med hans MEGET ældre lille kone (Der har en vane for at sætte sig foran mig - fjerde gang i dag!!! Helt ærligt, skal jeg bare kvæles?).
 - Priceless!

Hvorfor har folk ingen pli overfor omverden? Det er nøjagtig som folk der er ude og shoppe: "Her går jeg i min egen verden, ups, jeg stopper lige - midt i det hele". Åh, jeg kunne få knopper! Hvis man vil vindueshoppe går man langs vinduet, ikke midt på gaden, så fem mennesker bag én må bremse op - jesus! Ligesom mødre med double-luksus XL size barnevogne i små butikker, nej, her er ikke plads! Har du hørt om bæresele? eller babysitter? (Sidstnævnt kan kun pisse mig af i juletiden - når der kronisk er proppet med mennesker på juleshopping!). Og og og, ikke mindst rygere! At man vælger at være ryger, er et personligt valg, jeg ikke vil blande mig i - men jeg har IKKE valgt at være ryger og derved heller ikke pasiv ryger. Så hvorfor skal jeg indånde røg fordi idioten foran mig absolut skal walk and smoke? Come on ..

Hvis folk tænkte sig om og gjorde plads, ville der være mange flere smil på læben i den danske befolkning.
 - Hop ud af boblen og tænk på andre end dig selv!

Kys kys from me myself and I .. Larsen!

3. dec. 2011

Hvor er det dog blevet koldt!

Årh, hvor jeg dog afskyr vinteren!!! Frost, slud, sne .. bvadr .. Alt det smukke i naturen forsvinder og bliver dækket at hvide snefnug - øv altså! Forår og sommer er klart at foretrække. Smagen af lækre danske jordbær, min mors hjemmelavede hyldeblomst saft og hårde ferskner, samt gå barfodet! Uhm, det er hvad jeg kalder luksus; ingen sokker og ingen sko!

Jeg har faktisk altid hadet at skulle pakke mig ind i kæmpe jakker og store klodsede støvler. Men for første gang, har jeg i år virkelig investeret i det lækreste vinteroutfit - 100% efter min smag! og endda til budgetvenlige priser.

Ikke længere (og forhåbentlig aldrig mere) sort i sort til mig, nej! Jeg er blevet mere modig hvad farvevalg angår og hvor er det dog skønt 


Jeg kan slet ikke vente til at hoppe i mine sprøde lysebrune støvler, min lækre mørkeblå jakke med pelskrave samt min mors hjemmestrikkede halstørklæde i de flotteste brune nuancer (Hun er bare for skøn!) hver dag resten af vinteren.
Mh, håber I alle har fundet det skønneste outfit frem til what ever det danske uforudsigelige vejr finder på at smide i hovedet på os anno december 2011 + januar 2012.

Så glædelig vinterknus og -kys Larsen ..

29. nov. 2011

Det er virkelig de små beskeder, der gør den store forskel!

Åh, hvor kan en sød besked fra en person tæt på én bare redde dagen! 

Jeg havde ikke snakket med to af mine tætteste veninder i mange dage, men de vidste begge at mit liv er vendt på hovedet for tiden. To dage i samme uge valgte de, ud af det blå, at sende en sms med ordene "jeg elsker dig!". Det er tre simple ord og vi har udtrykt vores kærlighed til hinanden og vores venskab mange gange før - men lige de to dage, varmede de ord bare ekstra meget. De fik mig til at huske ,at jeg har nogle stærke kvinder i ryggen, der er parat til at gribe mig når jeg er ved, at snuble over mine egne fejltagelser eller livets latterlige beslutninger.
Jeg er ikke på listen til at blive "verdens allerbedste veninde" - overhovedet! Men jeg prøver hver evig eneste dag, at komme tættere på titlen. Selvom jeg har dummet mig og trådt på dem - er de der stadig og kan ikke beskrive hvor meget det betyder for mig. Vi har grinet, grædt, skændtes og fundet sammen igen. Jeg elsker mine veninder ubeskriveligt højt og jeg vil ikke bytte dem for noget i verden!


Min verden er faldt ned om ørerne på mig for tiden og livet + karma er en stor bitch! Men jeg står stadig oprejst! Jeg koncentrerer mig om mit studie, får økonomien til at hænge sammen og kommer ud og ser andre mennesker - og det kan jeg takke mine veninder for. Dem som jeg har kendt i nogle år og dem jeg kun har kendt måneder. De har ladet mig være ked af det, men samlet mig op igen! De har lyttet - HOLD NU OP hvor har de lyttet! De er der for mig!


 ... Hvor ville jeg dog være absolut ingenting uden dem!


Veninder er som søstre du selv har valgt - jeg håber alle finder lige så skønne veninder som dem jeg har, for så kan man ikke forlange meget mere!


Kys kys Larsen

25. nov. 2011

Stand-up på den fede måde!

Har netop set Simon Talbots nye show 'Damp' - og applaus fra min side. Det er altså stand-up på en genial måde. Simon har taget et udpluk af spøjse, finurlige og underlige situationer han har oplevet og lavet dem til jokes. Specielt en jokes er jeg helt vild med:

 "Oh my god! It's like a person .. but not really .."

I Go' (enten aften eller morgen - who cares?) fortalte han om hvordan den her joke blev til. Om hvordan han seriøst havde set den her såkaldte alpha-retardo stå og skabe sig, og bygget videre på den med den hjemløse. Hvor ville jeg gerne have samme kreativitet! Hatten af for alle danmarks stand-up komikere, landet ville sgu være fattigt uden jeres udråb og gag og gøgl!

Godt arbejde søde Simon!! Glæder mig allerede spændt til næsten show fra din side.

Kys kys Larsen ..

22. nov. 2011

Når tanker bliver til overvejelser..

Jeg har længe tænkt på, at blive blogger og nu har jeg taget skridtet! 
Min blog er personlig - men dog anonym! Jeg vil skrive for at skrive, ikke for at blive dømt. Den kommer ikke til at handle om mode - som mange blogs gør. Nej, jeg vil skrive om hverdags ting, som du (forhåbentlig) vil kunne relatere til. Min blog vil komme til at handle om alt muligt random! Alle de ting som har betydning for mig, min hverdag og mit liv!
Jeg møder finurlige ting hver evig eneste dag, som jeg altid får tænkt i sjove, mærkelig, triste eller en hel fjerde retning.. for sådan er jeg som person.. Så der vil være blogs om fjollede episoder, ting jeg har været forarget over eller moret mig over. Sjove mennesker i bussen. Latterligt lange køer i netto. Manglende timer i døgnet! Drømme. Ønsker. Håb! Citater der har gjort indtryk og helt sikkert også en masse om musik! For musik har en stor plads i mit hjerte!!


Håber I vil nyde mine blogs, jeg vil i hvert fald nyde at skrive dem! 


Kys kys Larsen ..