10. maj 2012

Chokolade scones!

Uhm, endnu mere til den søde tand - super lækre chokolade scones! :o)

Det skal du bruge:
  • 550 gr. hvedemel
  • 250 gr. koldt smør
  • 120 gr. sukker
  • 25 gr. bagepulver
  • 5 gr. salt
  • 2½ dl. kærnemælk
  • 100 gr. mørk chokolade
Sådan gør du: 
  • Hak chokoladen (ikke for fint) og stil det til side.
  • Bland mel (gør klogt i at sigte det) og salt sammen i en skål. 
  • Del smørret i terninger og smuldr det hurtigt i melet. 
  • Tilsæt bagepulver, sukker, chokoladen og bland det hele, uden at mase smørklumperne.
  • Kærnemælken kommes i til sidst, for at samle dejen. 
  • Tryk/rul dejen ud til 1½ cm tykkelse på et meldrysset bord. Udstik dine scones i ønsket form (brug et drikkeglas, småkage-udstikker, skær dem i små firkanter, etc)
  • Bages på bagepapir, på en bageplade ved 220 grader i 10-15 minutter (De skal revne på midten og være lysebrune i bunden.

De er perfekte til brunch, kaffe-hygge, snack til madpakken på en lang dag - faktisk bare totalt lækre! MUMS! 

God fornøjelse, møs møs Larsen.